Referat den 15. juni 2009

Referat af møde i RESSV den 15. juni 2009 hos Åge i Smøl.

1.     Lokal udviklingsplan LUP

Frank har undersøgt, hvad en udviklingsplan er hos Julie Thorsøe, som er kommunens landdistriktskoordinator.

Der ligger en “prøveplan” på www.birksted.dk. Egen og Dynt/Skelde har lavet udviklingsplaner i “virkeligheden”, og der findes flere eksempler på nettet.

Vi skal hver især forberede os på udviklingsplaner til næste møde. Vi skal have nogle visioner klar, som vi kan præsentere på generalforsamlingen i september/oktober. Julie Thorsøe har tilbudt og komme på generalforsamlingen og fortælle de fremmødte om udviklingsplaner. Herefter håber vi på at komme i gang med LUP.

2.     Møder i landsbyforum

Elin og Frank får stadig ingen mails fra Landsforum. Elin kontakter Julie Thorsøe. Vi blev enige om, at fremover deltager vi i møderne i landsbyforum på skift. Lisa og Åge mailer til Frank og Elin så snart næste mødedato er kendt.

3.     Hvad er der af nyt i vores område?

Vemmingbund
Toiletvognen kan ikke opstilles da området enten er privat eller omfattet af strandbeskyttelseslinien. Det betyder samtidig at vinterbaderne fra Smøl heller ikke kan få deres omklædningsskur.

Det sammenhængende stisystem bliver ikke til noget i denne omgang. Alle vil gerne have en sti – bare den ikke går forbi deres grund. Elin foreslår at hun laver et kort, som viser de vandremuligheder, som trods alt er i Vemmingbund. Lauget vil gerne hjælpe Elin med at lave kortet.

Der har været afholdt loppemarked, og der er sandslotbygning den 15. juli.

Smøl
Der er lavet en gildesal hos Jesper og Sara. Den har allerede været i brug i forbindelse med en nabos fødselsdag/studentergilde

Hele Smøl skal til korporationsskydning i Skelde den 19. juni. Der er arrangeret buskørsel.

Skodsbøl
Borgerforeningens lille hus på sportspladsen er meget tæt på at være færdigt. Der er plads til 40 personer. Det kan evt. bruges til landsbylaugets generalforsamling. Martha køber en opmærksomhed fra lauget til borgerforeningen i forbindelse med indvielsen.

Loppemarkedet i søndags var ok besøgt.

Vi blev enige om at orientere hinanden med en mail, når der sker noget i de enkelte hjørner af lauget.

4.     Eventuelt

Vi tilså Åges “andengenerations” kartofler og spiste nogle dejlige boller, der var sponseret af naboen. Tak for det J

5.     Næste møde er den 31. august kl. 19.30 hos Frank, som bor Smøl 32.