Referat af møde i RESSV den 12. oktober 2009 hos Lisa i Skodsbøl.
Fremmødte: Elin, Martha, Åge, Frank og Lisa (ref)
1. Siden sidst
Martha og Åge var til Landdistriktsfest den 30. september på Gråsten Landbrugsskole. En dejlig aften med inspirerende foredrag af Peter Dragsbo og Uffe Paludan. Dejlig mad og drikkevarer med lokalt islæt.
2. Cykelsti mellem Nybøl og Broager
Åge har snakket med Grethe Karlsen. I forbindelse med motorvejens åbning forventer man at trafikken fra V. Sottrup over Nybøl til Broager vil stige med 60 %. Cykelstien er med på listen over opgaver, og den ligger rimeligt højt.
3. Generalforsamling
På grund af en forglemmelse eller en misforståelse i kommunen har indkaldelsen til generalforsamling ikke været i Ugeavisen, men en invitation er omdelt til næsten alle husstande inden 5. oktober (3 uger før). Frank deler invitationer rundt i Egeskov og Rendbjerg i morgen eller onsdag. Der står ikke noget i vedtægterne om, at generalforsamlingen skal varsles i avisen.
- Vi mødes kl. 18.30 – generalforsamlingen starter kl. 19.00.
- Martha laver æblekage.
- Dirigent: Åge spørger Ib fra Smøl, ellers finder Åge og Frank en anden.
- Referent: Lisa
- Valg til bestyrelsen: Åge og Lisa genopstiller ikke. Martha og Elin har svært ved at se en fremtid i bestyrelsen. De vil også helst ud.
- Bilagskontrollant: Dieter Jessen og Jan Sievers. Åge spørger om de vil fortsætte
- Suppleanter: Vi har ingen, der skal vælges to.
- Lisa sender dagsorden til Sille og beder hende være der kl. 19.30.
- Elin reklamerer for LUP i “Formandens beretning” i håb om, at nogen melder sig til bestyrelsen. Hvis ingen melder sig, foreslår vi foreningen nedlagt under pkt. 7.
- Elin laver et forslag fra bestyrelsen om nedlæggelse af foreningen til pkt. 7.
4. Hvad er der af nyt i vores område?
Smøl – Skal igen til korporationsskydning.
5. Næste møde afgøres efter generalforsamlingen. Hvis foreningen nedlægges mødes den gamle bestyrelse til et afsluttende møde. Hvis foreningen består mødes den nye bestyrelse.